Tilstede: Louise Tøt, Sissel Gram, Bolethe
Olsen (Bula), Henriette Christensen (Inna), Erik Overby, Malene Muurmann (via
Skype)
Afbud: Elisa Jeremiassen, Charlotte
Andersen, Søren Jensen, Hanne Kristoffersen, Mette Laustsen, Natasja Hvalsøe,
Hans Petersen, Erika Nielsen Baadh
Ikke fremmødt: Kirsten Heilmann
Dagsorden:
- Fremlæggelse af BF-klubbens regnskab for 2014 og budget for 2015.
- Forslag til arrangementer i 2015
- Kandidater til BF-klubbens rejse. Husk rejsen skal bruges på noget, der er fagligt relevant.
- De kommende overenskomstforhandlinger.
- Fra mødedeltagerne
- Eventuelt
Referent:
Sissel
Ad pkt. 1
Regnskab for 2014:
BF-klubben
i Grønland har i 2014 haft udgifter for i alt kr. 1500,-.
Disse
penge er udelukkende brugt til forplejning i de tilrejsende undervisere fra
IVA, I forbindelse med kurset i biblioteksudvikling i oktober 2014.
Budget for 2015:
Grundet
det relativt lave aktivitetsniveau, har BF-klubben ikke brugt særligt mange
penge i de sidste par år.
Indestående
på konto fra sidste år, samt tilskud for 2015 udgør i alt kr. 5000,-
Der
anbefales at vi ikke søger om Klubtilskud for 2016, således at de indestående
penge fordeles på BF-klubbens aktiviteter i 2015 og 2016.
Der
fremkommer ønske fra Malene, om at bibliotekarerne på kysten får overført sin
andel af tilskuddet til evt. forplejning på lokale BF-arrangementer.
Louise
understreger at der i så tilfælde skal afleveres kvitteringer til tillidsrepræsentantens
regnskab.
Ad pkt. 2
Louise
efterspørger forslag til arrangementer i BF-klubben i 2015. Der forslås hhv. et
brunch-arrangement og en julefrokost.
Malene
stiller spørgsmål til at én person skal sendes af sted til f.eks. et kursus for
BF-rejsepengene og efterlyser flere tiltag direkte rettet mod kystens
bibliotekarer. I denne sammenhæng gøres hun opmærksom på at tilskuddet til
BF-klubbens aktiviteter og tilskuddet til en rejse er 2 forskellige ting og at
BF-klubbens rejse i 2015 behandles under punkt 3. Hun gøres også opmærksom på
at der senest i 2014, blev hentet undervisere til Grønland, der afholdt kursus
for alle interesserede BF-medlemmer.
Inna
beder Malene om at kun tale på sine egne vegne og ikke antage at hun også taler
på vegne af de BF-medlemmer fra kysten, der ikke er med til mødet.
Deadline for forslag
til arrangementer i BF-klubben: 1. april 2015
Ad pkt. 3
Louise
informerer om at der kun er indløbet 1 ansøgning om BF-støtte til en rejse i
2015. Bula har søgt om støtte til en rejse til det Kongelige Bibliotek for at
bistå i relevansvurderingen af de dele af H. J. Rinks samling (NKS 2488) der
endnu ikke er digitaliseret.
Den
første del af samlingen - svarende til registrantens gruppe I-IV er
digitaliseret. Gruppe V planlægges digitaliseret i 2015. Grupperne VI-IX
afventer relevansvurdering inden de også kan digitaliseres. Det allerede
digitaliserede materialer er tilgængelige for alle interesserede og det
resterende materiale vil blive tilgængeligt efterhånden som det digitaliseres.
Se http://www.kb.dk/da/nb/materialer/haandskrifter/HA/e-mss/rink.html
Malene
ønsker udsættelse af fristen for at søge om rejsen, da hun gerne vil sende en
ansøgning og nævner en rejse til Nuuk med henblik på sidemandsoplæring på et
uddannelsesbibliotek som en mulighed.
Der
afholdes en afstemning om en evt. udsættelse af fristen. Malene, Louise og Erik
forholder sig neutrale i afstemningen. Blandt de resterende fremmødte er der 0
stemmer for en udsættelse og 3 stemmer mod.
Resultat: Bula tildeles BF-klubbens rejse i
2015.
Ad pkt. 4
Louise
informerer om de kommende overenskomstforhandlinger (OK-15). Med baggrund i den generelle økonomiske
situation i Grønland er De samforhandlende Akademikerorganisationer enige om at
fokus i årets forhandlinger skal rettes mod generelle lønforbedringer frem for
organisationsspecifikke krav. Der vil derfor ikke blive forhandlet om f. eks.
en 6. ferieuge eller ekstra omsorgsdage.
Ad punkt. 5
Bula
informerer om at Grønlands Statistik har udgivet Statistisk Årbog for 2014 som
en samlet e-bog. Bogen findes i en grønlandsk sproget og en dansksproget udgave
og kan hentes som PDF og i EPUB-format via www.stat.gl
Sissel
informerer om at Groenlandica er ved at lave poster til de ovennævnte
udgivelser.
Ad pkt. 6
Der
ønskes forslag til punkter til næste klubmøde, samt ønsker om dato for næste
møde. Disse skal være Louise i hænde senest fredag d. 20. februar 2015.