tirsdag den 5. april 2016

Referat fra BF-Klubmøde 3-4-16 kl 10 på Nunatta Atuagaateqarfia


Tilstede: Louise Tøt, Erik Overby, Hanne Kristoffersen, Kirsten Heilmann, Elisa Jeremiassen, Charlotte D. Andersen, Winnie Kongshaug, Sissel Gram (ref.)

Afbud: Bolethe Olsen, Mette Laustsen, Natasja Hvalsøe-Andresen, Søren Jensen, Henriette Christensen, Erika Nielsen Baadh, Hans Petersen

Malene Muurmann (via Skype) Afbud grundet ustabil internetforbindelse, men har sendt mail, med uddybning af argumenter til de indsendte punkter.

Dagsorden:

1.   Godkendelse af referat fra sidste BF-klubmøde

2.   Godkendelse af dagsorden

3.   Økonomi (fra Malene, indkommet efter tidsfristen)

4.   Referater til klubmøder (fra Malene, indkommet efter tidsfristen)

5.   TR valg. Nuværende TR (Louise Tøt) og TR-suppleant (Sissel Gram) genopstiller ikke

 Ad pkt. 1: Godkendt

Ad pkt. 2: Godkendt

Ad pkt. 3: Se Malenes uddybning af punktet i bilag 1.

Malenes forslag blev diskuteret. Der er enighed blandt mødedeltagerne om, at regnskaberne laves som hidtil, da de opfylder BF's krav til regnskaber og dokumentation.

Ad pkt. 4: Se Malenes uddybning af punktet i bilag 1.

Forslaget blev diskuteret. Det er bred enighed blandt mødedeltagerne om, at referaterne fortsat skal være:

  1. Diskussionsreferater
  2. Åbent tilgængelige for alle.
  3. Godkendes, med evt. kommentarer, af deltagerne på næste klubmøde.

BF-klubben er et åbent forum for alle klubbens medlemmer. Det er i klubbens interesse, at medlemmerne har adgang til referaterne uafhængigt af fysisk placering, da flere af medlemmerne ikke bor i Nuuk. Referaterne kan findes på BF-klubbens blog: http://bfklubgl.blogspot.com/

Af hensyn til de medlemmer, der ikke kan komme med til klubmøder, anses det for hensigtsmæssigt, at diskussionerne på det enkelte måde refereres i rimeligt omfang.

Ad pkt. 5: Winnie Kongshaug, er kandidat til tillidsrepræsentantsposten og vælges enstemmigt. Der vælges ingen suppleant.


 

Bilag 1) Uddybning af indkomne punkter fra Malene Muurmann

Økonomi i klubben:

Ønskes, regnskabet for klubben gennem årene, da det er en nemmere måde at lære klubben at kende på.

Samtidig et dokument der viser frister for hvornår der kan søges tilskud og til hvad.

En historik over hvad der er blevet søgt om vil også være en god ide, til inspiration for andre.

Denne historik kan gemmes i en pdf fil, og vedligeholdes af en fra klubben.

Dokumentet er blot til intern brug.

 

Referater i klubben:

De bør blot være til intern brug. De bør samles i en pdf fil som opdateres og vedligholdes af en fra klubben.

I klubben bør vi holde os til beslutningsreferater og ikke diskussionsreferater. I hvert fald ikke før at vi er enige om en brugbar skabelon.

Det er ikke hensigtsmæssigt at uploade referater som klubbens medlemmer ikke har godkendt. Referatet bør rundsendes og godkendes før det gemmes. Herefter bør det gemmes i den som ovenfor beskrevne pdf fil som vedligholdes af en fra klubben.

 

Med venlig hilsen Malene

 

fredag den 1. april 2016

Referat fra BF-klubmøde den 25-4-15 kl. 15


Tilstede: Louise Tøt, Erik Overby, Søren Jensen, Hanne Kristoffersen, Bolethe Olsen, Mette Laustsen, Natasja Hvalsøe-Andresen, Sissel Gram (ref.), Malene Muurmann (via Skype)

Afbud: Henriette Christensen, Erika Nielsen Baadh, Hans Petersen, Kirsten Heilmann

Dagsorden:

  1. Godkendelse af referat fra sidste møde
  2. Vedtægter og økonomi i BF-klubben (Malene)
  3. Bula og Hanne fortæller om udbyttet fa deres rejser
  4. Overenskomstforhandlingerne indtil videre
  5. Indkomne forslag til fælles aktiviteter i klubben: Fælles bio-tur til Katuaq, med popcorn og sodavand, Cafetur eller temafest, hvor man udklæder efter tema og julefrokost.
  6. Fra mødedeltagerne
  7. Næste møde

Ad pkt. 1)
Referatet er godkendt med følgende bemærkninger fra Malene: Referaterne bør skrives som beslutningsreferater og de ønskes godkendt af den enkelte mødedeltager inden det sendes ud til alle medlemmer af BF-klubben.

Ad pkt. 2)
Malene ønsker at ændre vedtægterne for BF-klubben i Grønland, fra standardvedtægterne til nogle, der er tilpasset klubben i Grønland. Hun opfordres til at udarbejde et skriftligt forslag til ændrede vedtægter.

Ad pkt. 3)
a) Nordisk Fjernlånskonference
i Oslo i foråret 2014 v/Hanne.

Hovedpunkter omfatter:

  • Oplæg om abonnementer
  • Levering af dokumenter
  • Adgang til databaser
  • Oplæg om copyright v/Harald von Hielmcrone fra Statsbiblioteket
  • Demokratisering af viden

Der var mest om forskningsbiblioteker, mens også lidt for folkebibliotekerne. Bibliotek.dk blev fremhævet som helt unikt i Norden. Ud over oplæggene, var der også et besøg på Universitetsbiblioteket ved Universitetet i Oslo, samt et arrangement på Nasjonalbiblioteket.

b) Fagligt Landsmøde 2004 v/Louise og Hanne

Tema for Fagligt Landsmøde 2014 var Bibliotekaren anno 2014. Fokus var på bibliotekarens faglighed. Folkebibliotekaren var hovedfokus, så der var knap så meget om forsknings- og skolebiblioteker. Ud over de fælles foredrag var der en række mindre sessions med gruppearbejder.

Der blev bl.a. diskuteret om bibliotekaren er nødvendig i det åbne bibliotek og bibliotekarens lokale identitet kontra image udad.

Se links til program og præsentationer fra Fagligt Landsmøde 2014 her: http://bf.dk/arrangementerognetvaerk/snapshot

c) Besøg i KB’s håndskriftssamling v/Bula

I forbindelse med digitaliseringen af HJ Rinks samling har Bula vurderet relevansen af gruppe VI—IX. Indholdet dækker et bredt spektrum af dokumenter, indsamlet af flere aktører i 1800-tallet, der derefter blev indsamlet af Rink. Bula vurderer at indholdet er interessant for Grønland.

Der er en vis bekymring for at digitaliseringen trækkes i langdrag fra KBs side. Evt. inddrages Ilisimatusarfiks rektor, hvis det bliver nødvendigt for at få sat gang i projektet.

Ad pkt. 4)
Selvstyrets krav: - tilbageholdenhed i løn og overenskomsten skal være på 4 år.  – Rammen, der er blevet tilbud forhandlerene: 2 procent på 3 år, 3 procent på 4 år og 0 procent på en 1-2 års overenskomst. Forhandlerne mente, at man kunne forhandle sig frem til nogle af de blødere krav, men det var ikke sikkert.

De fremsatte bløde krav var: særlige feriedage, efteruddannelse, nedsættelse af rådighedsforpligtelsen, bedre mulighed for paragraf 6 tillæg og arbejdsmiljø. Desværre er der pause i forhandlingerne og der er ikke sat nogen dato på, hvornår de bliver genoptaget.

Ad pkt. 5)
Der blev besluttet, at BF-klubben skulle til brunch på Nipisa i efteråret 2015.

Ad pkt. 6)
Intet

Ad pkt. 7)
Der indkaldes til nyt møde, når der er noget at meddele omkring overenskomstforhandlingerne.

 

onsdag den 11. februar 2015

Referat fra møde I BF-klubben 07-02-15 kl. 15 på Nunatta Atuagaareqarfia


 

Tilstede: Louise Tøt, Sissel Gram, Bolethe Olsen (Bula), Henriette Christensen (Inna), Erik Overby, Malene Muurmann (via Skype)

 

Afbud: Elisa Jeremiassen, Charlotte Andersen, Søren Jensen, Hanne Kristoffersen, Mette Laustsen, Natasja Hvalsøe, Hans Petersen, Erika Nielsen Baadh

 

Ikke fremmødt: Kirsten Heilmann

 

Dagsorden:

 

  1. Fremlæggelse af BF-klubbens regnskab for 2014 og budget for 2015.
  2. Forslag til arrangementer i 2015
  3. Kandidater til BF-klubbens rejse. Husk rejsen skal bruges på noget, der er fagligt relevant.
  4. De kommende overenskomstforhandlinger.
  5. Fra mødedeltagerne
  6. Eventuelt

 

Referent: Sissel

 

Ad pkt. 1

Regnskab for 2014:

BF-klubben i Grønland har i 2014 haft udgifter for i alt kr. 1500,-.

Disse penge er udelukkende brugt til forplejning i de tilrejsende undervisere fra IVA, I forbindelse med kurset i biblioteksudvikling i oktober 2014.

 

Budget for 2015:

Grundet det relativt lave aktivitetsniveau, har BF-klubben ikke brugt særligt mange penge i de sidste par år.

 

Indestående på konto fra sidste år, samt tilskud for 2015 udgør i alt kr. 5000,-

 

Der anbefales at vi ikke søger om Klubtilskud for 2016, således at de indestående penge fordeles på BF-klubbens aktiviteter i 2015 og 2016.

 

Der fremkommer ønske fra Malene, om at bibliotekarerne på kysten får overført sin andel af tilskuddet til evt. forplejning på lokale BF-arrangementer.

 

Louise understreger at der i så tilfælde skal afleveres kvitteringer til tillidsrepræsentantens regnskab.

 

Ad pkt. 2

Louise efterspørger forslag til arrangementer i BF-klubben i 2015. Der forslås hhv. et brunch-arrangement og en julefrokost.

 

Malene stiller spørgsmål til at én person skal sendes af sted til f.eks. et kursus for BF-rejsepengene og efterlyser flere tiltag direkte rettet mod kystens bibliotekarer. I denne sammenhæng gøres hun opmærksom på at tilskuddet til BF-klubbens aktiviteter og tilskuddet til en rejse er 2 forskellige ting og at BF-klubbens rejse i 2015 behandles under punkt 3. Hun gøres også opmærksom på at der senest i 2014, blev hentet undervisere til Grønland, der afholdt kursus for alle interesserede BF-medlemmer.

 

Inna beder Malene om at kun tale på sine egne vegne og ikke antage at hun også taler på vegne af de BF-medlemmer fra kysten, der ikke er med til mødet.

 

Deadline for forslag til arrangementer i BF-klubben: 1. april 2015

 

Ad pkt. 3

Louise informerer om at der kun er indløbet 1 ansøgning om BF-støtte til en rejse i 2015. Bula har søgt om støtte til en rejse til det Kongelige Bibliotek for at bistå i relevansvurderingen af de dele af H. J. Rinks samling (NKS 2488) der endnu ikke er digitaliseret.

Den første del af samlingen - svarende til registrantens gruppe I-IV er digitaliseret. Gruppe V planlægges digitaliseret i 2015. Grupperne VI-IX afventer relevansvurdering inden de også kan digitaliseres. Det allerede digitaliserede materialer er tilgængelige for alle interesserede og det resterende materiale vil blive tilgængeligt efterhånden som det digitaliseres. Se http://www.kb.dk/da/nb/materialer/haandskrifter/HA/e-mss/rink.html

 

Malene ønsker udsættelse af fristen for at søge om rejsen, da hun gerne vil sende en ansøgning og nævner en rejse til Nuuk med henblik på sidemandsoplæring på et uddannelsesbibliotek som en mulighed.

 

Der afholdes en afstemning om en evt. udsættelse af fristen. Malene, Louise og Erik forholder sig neutrale i afstemningen. Blandt de resterende fremmødte er der 0 stemmer for en udsættelse og 3 stemmer mod.

 

Resultat: Bula tildeles BF-klubbens rejse i 2015.

 

Ad pkt. 4

Louise informerer om de kommende overenskomstforhandlinger (OK-15).  Med baggrund i den generelle økonomiske situation i Grønland er De samforhandlende Akademikerorganisationer enige om at fokus i årets forhandlinger skal rettes mod generelle lønforbedringer frem for organisationsspecifikke krav. Der vil derfor ikke blive forhandlet om f. eks. en 6. ferieuge eller ekstra omsorgsdage.

 

Ad punkt. 5

Bula informerer om at Grønlands Statistik har udgivet Statistisk Årbog for 2014 som en samlet e-bog. Bogen findes i en grønlandsk sproget og en dansksproget udgave og kan hentes som PDF og i EPUB-format via www.stat.gl

 

Sissel informerer om at Groenlandica er ved at lave poster til de ovennævnte udgivelser.

 

Ad pkt. 6

Der ønskes forslag til punkter til næste klubmøde, samt ønsker om dato for næste møde. Disse skal være Louise i hænde senest fredag d. 20. februar 2015.

 

mandag den 3. november 2014

BF Klub møde på NA 26.04.14


BF Klub møde på NA

26.04.14

Tilstede: Sissel, Hanne, Louise, Mette, Erik, Natasja, Zoe (ref.)
Meldte afbud: Søren, Henriette, Sika, Malene, Kirsten, Elisa

 

  1. Opfølgning på underviserne.
     
    Nan Dahlkild og Henrik Jochumsen har sagt ja til at undervise på NA i uge 41 (oktober 2014). De spørger om der er nogen der vil vise dem lidt rundt i stedet for at de får et honorar. Det kunne evt. være en bådtur, gåtur.


  2. Rejsen til fagligt landsmøde.

Hanne Kristoffersen og Malene Muurmann har ansøgt. Der blev trukket lod og det bliver Hanne denne gang.

Der blev spurgt om hvem der bestiller rejsen. Man kan gøre det selv og få pengene retur fra BF eller bede BF om at bestille rejsen.


  1. TR og TR suppleant valg.
     

Louise genopstiller til TR. Sissel stiller op som TR suppleant. Ingen modstandere. Afgjort. Louise: TR. Sissel: TR suppleant.

 

  1. Kravene til kommende overenskomst i 2015.

Louise skal have forslag senest ultimo juli 2014.

Nogle ideer: Mere fritid (omsorgsdage, barns anden sygedag, 6. ferieuge), flere trin, fastholdelsestillæg, sprogkurser (grønlandsk, dansk, engelsk, andet).

onsdag den 19. februar 2014

BF Klub møde på NA 15.02.14

Tilstede: Søren, Elisa, Hanne, Louise, Mette, Erik, Sika, Zoe (ref.)
Meldte afbud: Sissel, Bula, Natasja, Morten
Ikke fremmødte: Kirsten

1. Valg af undervisere.
Vi gennemgik forslagene.
På listen: Henrik Jochumsen (IVA) Dorte (IVA) Nan Dahlkild (IVA) Trine Toft (selvstændig)
Konklusion: Vente med at kontakte Trine Toft. Louise kontakter de tre undervisere fra IVA ang. om de har lyst til at komme herop, og hvornår på året det vil passe dem. Alle synes at de lyder som gode valg og at de alle sammen har specieler i nogle emner, bl.a. biblioteket i byrummet, biblioteket som kulturformidler, som er meget aktuelle for os.
Elisa nævnte at kystbibliotekarmødet muligvis vil finde sted til september.

2. BF rejser i år.
Der er to rejser til Fagligt Landsmødet, en til Louise og en til en anden. Derudover er der to rejser til evt. undervisere. Landsmødet holdes den 24. og 25. oktober, 2014. Rejsen til fagligt landsmøde kan ansøges når programmet er klart, som forventes til juli.

3. Aktiviteter i BF Klubben.
Er der andre end Louise der vil tage ansvar? Der er 2.249 kr. på kontoen. Sommerfest? Påskefest? (Nej til påskefest da koret synger den weekend). Send forslag til Louise inden næste møde i enten april eller maj.

4. Evt:
a. Hanne spørger generelt om forhandling af overenskomsten. Louise svarer at hun vil bede om forslag til august. Forhandlinger finder sted den 1. januar 2015.
b. PFA? Kontakt Henriette hvis der er spørgsmål ang. pensionsordningen.

tirsdag den 4. juni 2013

PFA Pension seneste nyt




Kære alle

Gode nyheder, PFA overtager vores pension fra den 1.juli 2013. Så husk at holde øje med jeres lønseddel fra juli måned, der kan jo opstå problemer.



mandag den 6. maj 2013

Pension og PFA

Kære alle sammen

Man plejer sige at intet nyt er godt nyt, men ikke når det gælder ting som vores pension.
Jeg har i dag haft en telefon samtale med PFA og de er godt klar over, at vi er begyndt at føle os en smule overset.
De venter desværre stadig på en afklaring fra Selvstyret, men de håber meget på at det hele ville blive løst inden alt for længe.
Den oprindlige dato for hvornår de kunne komme herop var engang i slutning af januar, begyndelsen af feburar. Desværre skete dette ikke, vi har derfor fået en ny tid.
De håber stærkt på at ankomme her i Nuuk i uge 39/40. Så lad os krydse fingerne for at det lykkes denne gang.