fredag den 28. august 2009

BF kommer til Grønland

På BF's forretningsudvalgsmøde blev det officielt besluttet, at BF kommer til Nuuk foråret 2010. Det præcise tidspunkt er ikke besluttet endnu, men de kommer bl.a. herop til de nye overenskomstforhandlinger.

Det er Mette Kjeldsen Sloth, den grønlandsansvarlige politiker i BF, og Bruno Pedersen som kommer herop.

Der vil blive arrangeret videokonference for kystbibliotekarerne, så de også kan få brugt BF nu da de endelig kommer herop

I må allerede nu gerne begynde at tænke på, om der er noget specielt I gerne vil have dem til at kigge på og/eller forklare. Og endnu vigtigere, hvis I har nogle krav som I gerne vil have med til overenskomstforhandlingerne, så vil jeg gerne have dem så tidligt som muligt.

Medlemsskab af BF for ikke-uddannede bibliotekarer

Den 11. august var kystbibliotekarernes eventuelle medlemsskab af Bibliotekarforbundet (BF) oppe på BF's forretningsudvalg. Og der blev besluttet følgende ang. kontingent:

  • ansat 20 t/u og derunder: kr. 168,- pr. kvartal.
  • ansat over 20 t/u: kr. 564 pr. kvartal.

Da forbundet p.t. ikke har forhandlingsretten for deltidsbibliotekarstillingerer, kan de dog i første omgang kun yde råd og vejledning omkring løn- og ansættelsesvilkår. Hvis I fx. vil have kigget tillægsansøgninger, ansættelseskontrakter og lign. igennem kan BF hjælpe jer med det.

Derudover vil I også modtage Bibliotekspressen, som er fagforeningsbladet.

Det er dog forbundets hensigt at forsøge at opnå forhandlingsretten for deltidsbibliotekarer i Grønland. Således, at de fremover vil kunne servicere og forhandle for deltidsbibliotekarerne i Grønland på lige fod med andre medlemmer. Forhandlinger heromkring forventes afsluttet næste forår, men evt. tidligere. P.t. er de i undersøgelsesfasen.

Hvis I vil høre mere om det eller har spørgsmål er I mere end velkomne til at kontakte mig.

fra Mette