fredag den 28. august 2009

Medlemsskab af BF for ikke-uddannede bibliotekarer

Den 11. august var kystbibliotekarernes eventuelle medlemsskab af Bibliotekarforbundet (BF) oppe på BF's forretningsudvalg. Og der blev besluttet følgende ang. kontingent:

  • ansat 20 t/u og derunder: kr. 168,- pr. kvartal.
  • ansat over 20 t/u: kr. 564 pr. kvartal.

Da forbundet p.t. ikke har forhandlingsretten for deltidsbibliotekarstillingerer, kan de dog i første omgang kun yde råd og vejledning omkring løn- og ansættelsesvilkår. Hvis I fx. vil have kigget tillægsansøgninger, ansættelseskontrakter og lign. igennem kan BF hjælpe jer med det.

Derudover vil I også modtage Bibliotekspressen, som er fagforeningsbladet.

Det er dog forbundets hensigt at forsøge at opnå forhandlingsretten for deltidsbibliotekarer i Grønland. Således, at de fremover vil kunne servicere og forhandle for deltidsbibliotekarerne i Grønland på lige fod med andre medlemmer. Forhandlinger heromkring forventes afsluttet næste forår, men evt. tidligere. P.t. er de i undersøgelsesfasen.

Hvis I vil høre mere om det eller har spørgsmål er I mere end velkomne til at kontakte mig.

fra Mette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar