torsdag den 12. november 2009

BFklub møde

I går havde vi et BFklub møde på foranleding af Bruno fra BF, da overenskomstforhandlinger nærmer sig. Desværre har det vist sig, at den mødeindkaldelse jeg sendte ud, ikke nåede frem til alle. Hvis der er flere end de to som jeg allerede ved, der ikke har mødet mailen med mødeindkaldelsen, vil I så ikke kontakte mig, så jeg kan finde ud af hvad der gik galt?


Mødet handlede som sagt om de ønsker vi måtte have til den nye overenskomst. På mødet blev vi enige om følgende ønsker i prioriteret rækkefølge:

  1. højere løn og højere anciennitetstrin, så vi ikke holder op med at stige med 18. anciennitetstrin som vi gør nu. (et fast ønske)
  2. Fastholdelsestillæg
  3. At muligheden for tolketillæg via §6 tillæg tydeliggøres mere.

Derudover snakkede vi også om omklassificering af landsbibliotekarstillingen.

Vores ønsker skal sendes til BF inden d. 1. december 2009, så hvis I har nogle tilføjelser, må I meget gerne komme med dem så snart som muligt. Enten via mail til mig eller skriv en kommentar og/eller indlæg her på bloggen

Overenskomst 2008-2010

Mette Laustsen, tr

Ingen kommentarer:

Send en kommentar